Cover_Bushbabies
Genre
Music format
162,50 DKK
Inklusiv moms

Om udgivelsen

Denne nye trio bestående af Niclas Knudsen, Jonathan Bremer og Felix Ewert blander elementer fra afrobeat, cumbia og highlife med melodier, der trækker tråde til musikernes nordiske baggrund, hvor reminiscenser af folkeviser, hymner og ballader kan høres. Med legende lethed og dødsens alvor skaber de rytmer og lyd, der både er jordbunden og afklaret, men også energisk og dansabel. 

Musikken er skrevet af Niclas Knudsen på en rejse til Zanzibar, hvor mødet med varmen, naturen og ikke mindst menneskene, inspirerede ham til at skrive ny musik, der formidler den skønhed, åbenhed og ikke mindst det nærvær, han oplevede.

Niclas Knudsen er kendt for i flere årtier at have søgt efter nye måder at spille improviseret musik på i bands som eksempelvis Ibrahim Electric og Kalaha og arbejder i denne trio med et mere meditativt og roligt udtryk. Jonathan Bremer har med duoen Bremer/McCoy fornyet den nordiske jazz og tilfører denne trio sit klare og stærke bas spil. Felix Ewert er kendt fra Tabloid og Alex Vargas og sørger med sit virtuose trommespil for, at musikken hele tiden er spændstig og levende.

Track list

Om artisten

Guitarist og komponist Niclas Knudsen er et velkendt ansigt på den danske musikscene og spiller blandt andet med Ibrahim Electric, Kalaha, Niclas Knudsen Trio og Knudsen/Bremer/Ewert. Han er kendt for i flere årtier at have søgt efter nye måder at spille improviseret musik på, og har blandt andet modtaget en DMA for projektet ”Niclas Knudsen – Guitar Inferno”.

Mere fra samme kunstner

Jungle Breed

Coco Bongo & Jungle Breed

Coco Bongo
Jungle Breed
Sampak
162,50 DKK

Related products

Featuring

Niclas Knudsen: Guitar

Jonathan Bremer: Bas

Felix Ewert: Trommer